Det smager jo godt det møg.
Sådan kan tyveknægte i Helsingør muligvis have tænkt, da de brød ind i den lokale Føtex.
I hvert fald har ukendte gerningsmænd stjålet 90 glas Nutella og en halv palle chokolade, skriver Helsingør Dagblad.
Tyvene skar et hul i en port og satte siden en palle hen til hullet, skriver Avisen.
Fra den løftede de så de søde sager ud fra området og ind i en varevogn.
Politiet håber at kunne se på overvågningsvideoer, hvem gerningsmændene er.