Midt- og Vestjyllands Politi er på udkig efter tungt lastede lastbiler efter et indbrud på et lager i Brande.
Her er det lykkedes tyve at slippe af sted med ikke mindre end to ton kobberkabler og et stort antal bilbatterier, der tilsammen vejer et ton.
Desuden er der stjålet 300 kilo rørstykker af kobber, 300 kilo messing, et ukendt antal kobberkølere til biler samt nogle vvs-artikler.
Indbruddet på lageret, der ligger på Fynsvej i Brande, blev anmeldt mandag morgen.
Tyvene har skaffet sig adgang på et eller andet tidspunkt mellem søndag middag og mandag morgen klokken 8.30.
Politiet opfordrer folk, der har set en meget tungtlæsset lastbil, til at lade høre fra sig.
Folk, der har observeret noget omkring lageret, kan ringe til lokalpolitiet i Herning på telefon 114.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.