Tre personer brød angiveligt ind I Brad Pitts hjem i Los Angeles-bydelen Los Feliz – det skriver flere internationale medier.
Indbruddet skete sent onsdag, og tyvene skulle være sluppet væk med flere genstande. Præcist hvad, er endnu ikke oplyst.
Den oscarvindende skuespiller er for øjeblikket på verdensomspændende turne for at promovere sin seneste film, ”F1: The Movie”, og var i London, da indbruddet skete.
Los Angeles er lige nu hærget af indbrud mod kendisser – seneste er det gået ud over Nicole Kidman og Keith Urban.
I sidste måned blev en mand arresteret, da han kørte sin bil ind i porten til Jannifer Anistons hus – hun er som bekendte ekskone til netop Brad Pitt.