Det noget specielle indbrud fandt sted mandag aften, hvor en 79-årig kvinde på Rørmosevej ved 22-tiden kom hjem til sin bopæl.
Her konstaterede hun, at der havde været indbrud, og politiet blev tilkaldt.
Bliv ven med os på Avisen.dk på Facebook - klik her og vær med nu
Hun fandt såmænd også tyven sovende på altanen, og her opdagede hun, at tyven først havde stjålet en X Ray energidrik fra hendes køleskab, og efterfølgende var gået ud på altanen. Hvor han altså var faldet i søvn.
- Politifolkene fik ”rusket liv i” den sovende 35-årige mand fra Næstved, der virkede påvirket og var aggressiv. Den 35-årige blev anholdt, og i forbindelse med indbringelsen til politistationen kaldte den 35- årige politifolkene for diverse ukvemsord, ligesom han truede politifolkene verbalt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i dag.
På politistationen sparkede den 35-årige en politimand og slog ud efter en anden politimand. Den 35-årige er sigtet for indbrud og vold mod tjenestemand.