I går aftes stjal en 29-årig mand en bil ved at bryde ind hos en bilforhandler i Odense. Manden har uden tvivl godtet sig over, at det lykkedes ham at stikke af med bilen. Men glæden varede kort.
Der var nemlig en GPS indbygget i bilen, så politiet hele tiden kunne se, hvor manden kørte.
Det var derfor let for politiet at finde gerningsmanden og anholde ham.
Den 29-årige bliver nu sigtet for indbrud, brugstyveri og for at køre i bil i narkopåvirket tilstand og uden kørekort.