I boksning handler det trods alt om at dele øretæver ud, men det skal helst ske i ringen.
Intet er dog sikkert, når det gælder legenden Mike Tyson - og det gør det netop i nat.
Her går den 58-årige hårdtslående boksen nemlig igen i ringen i en kamp, der er rangeret som en officiel boksekamp, men af andre kategoriseres som show eller bare en aldeles vanvittig kamp.
Tidligt lørdag morgen skal Mike Tyson møde Youtube-fænomet Jake Paul.
Her skal det vise sig om Mike Tysons næve stadig er lavet af stål, om hurtigheden er væk eller om 27-årige Jake Paul rent faktisk kan matche ikonet.
Allerede ved indvejningen gik det da også galt, da Mike Tyson pludselig stak nattens modstander en syngende lussing.
Du kan se episoden lige herunder.
Mike Tyson vandt 50 ud af 56 professionelle kampe – herunder 44 ved knockout – inden han gik på pension fra professionel boksning i 2005.
I 2020 deltog han dog i en opvisningskamp mod Roy Jones.
Jake Paul begyndte som Youtuber og influencer, men er de senere år begyndt at bokse.
Han har foreløbig været i ringen 11 gange, hvoraf han har vundet 10 – syv af dem ved knockout.
Kampen i nat skal foregå i AT&T stadium i Texas og bliver streamet på Netflix.
Danske Spil har Jake Paul som favorit, hvor en sejr til ham giver pengene 1,62 gange igen.
Spiller man på Tyson får man sine penge 2,75 gange igen, hvis han vinder.