Når Danmark onsdag aften løber ind på MSV-Arena i Duisburg til venskabskampen mod Tyskland vil stadion være udsolgt til sidste plads.
Indtil for et par dage siden var det kun ved de to holds afsluttende træning på arenaen, at arrangørerne havde måtte hænge de røde lygter ud, men nu er selve kampen altså også udsolgt.
Alle de fodboldfans, som ikke har fået billet til kampen i Duisburg, må nøjes med at se kampen hjemme foran skærmen. TV 2 sender fra klokken 21.