Tyske transportmyndigheder har beordret Audis modeller A6 og A7 med dieselmotorer på 3,0 liter tilbagekaldt, da man har fundet snydesoftware i dem, meddeler det tyske transportministerium.
Audi er del af Volkswagen, som er en af verdens største bilfabrikanter.
Meldingen om snyd kommer, efter at Volkswagen i 2015 blev afsløret i at have placeret snydesoftware i 11 millioner dieselbiler.
Audi meddeler onsdag, at 33.000 dieselbiler af transportmyndigheden KBA kræves tilbagekaldt i Tyskland på grund af "afvigelser" i udstødningsprogrammet.
60.000 biler på verdensplan er omfattet af tilbagekaldelsen.
Audi meddelte i maj, at man havde indstillet leveringer af modellerne A6 og A7 med bestemte dieselmotorer, efter at man havde fundet problemer med bilernes software.
I september 2015 afslørede den amerikanske myndighed EPA, at Volkswagen havde installeret et computerprogram i dieselbiler til det amerikanske marked.
Det første til en afsløring af problemer med en række bilmærker under den store tyske bilkoncern.
Softwaren fik bilerne til at reducere udledningen af NOx-gas under testkørsel.
Kort efter erkendte VW, at 11 millioner dieselbiler på verdensplan var udstyret med den omstridte software.
VW har siden tilbagekaldt millioner af biler. Koncernen skal betale mange milliarder dollar i bøder og kompensation til køberne.
Også Daimler, der blandt andet står bag Mercedes, og BMW er mistænkt for at have snydt med udledningstallene for over en million dieselbiler.
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.