Tyskland markerer onsdag 100-årsdagen for landets første demokratiske forfatning i den østtyske by Weimar, hvor Nationalforsamlingen mødtes i 1919.
Hundredvis af gæster, deriblandt forbundskansler Angela Merkel og Wolfgang Schäuble, formand for Forbundsdagen, deltager i begivenheden. Det skriver dpa.
Den tyske forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, er hovedtaler ved arrangement, som finder sted under et stort sikkerhedsopbud i Weimars Nationalteater.
Det var her Nationalforsamlingen mødtes den 6. februar 1919 for at grundlægge en ny republik, som skulle erstatte monarkiet, efter at Tyskland havde tabt Første Verdenskrig.
Nationalforsamlingen blev i byen frem til august 1919.
Trods forsamlingens kreativitet og reformvilje blev "Weimarrepublikken", som er det uofficielle navn på det rige, som fulgte det andet tyske kejserrige, en skuffelse for mange vælgere. De erstattede det med det nazistiske diktatur, Det Tredje Rige, ved et frit valg i 1933.
Mange tyskere opfatter stadig det splittede Weimar som en fejl.
100-årsdagen markeres med en gudstjeneste efterfulgt af festligheder, hvor der er inviteret et stort antal efterkommere af Weimars parlamentarikere.
Begivenheden er en del af en "Demokratiuge", som holdes i Nationalteatret frem til den 10. februar.
Den demokratiske Weimarforfatning blev vedtaget den 11. august 1919 af et flertal bestående af de gamle Weimarpartier SPD, DDP og Zentrum.
Det nye demokratiske regime var fra begyndelsen præget af spændinger efter undertegnelsen af fredstraktaten i Versailles, der havde givet tyskerne hårde betingelser.
Tyskland måtte afstå store landområder, gå ind på omfattende rustningsbegrænsninger samt besættelse af Rhinlandet. Desuden skulle de påtage sig skylden for krigsudbruddet og påtage sig omfattende erstatninger for krigsskader.
Betingelserne var så hårde, at den nye republik fra begyndelsen blev mål for en nationalistisk hetz. En vis stabilitet blev dog etableret i kraft af den magtfulde præsidentpost, som 1919 blev besat af den socialdemokratiske leder Friedrich Ebert.
I begyndelsen af 1930'erne var omfattende arbejdsløshed, social elendighed og voldshandlinger fra forskellige politiske grupperinger med til at bane vej for nazisternes magtovertagelse.
/ritzau/