Den tyske forbundsdag har vedtaget at forlængere den tyske militærstyrke i Afghanistan med yderligere et år.
Det er netop godkendt med 445 stemmer mod 105.
Socialdemokraterne stemte sammen med den borgerligt-liberale regering for at understrege, at initiativet er tværpolitisk bestemt.
Antallet af tyske soldater i Afghanistan er sat til maksimum 4500. Det skriver det tyske nyhedsbureau DPA.
Både USA og Nato har bedt medlemslandene om at bidrage med flere soldater til Afghanistan, men den tyske regering vil først i slutningen af januar meddele, om flere tyske soldater skal afsted.
Det vil ske på en konference i London omhandlende Afghanistan.