De har lige opvarmet for AC/DC, og inden længe skal de varme op for Metallica. Danske Volbeat har for længst fået smag for det stjernespækkede liv.
Successen er specielt stor syd for Danmark, hvor tyske fans har fået øjnene op for det danske rockband.
Ifølge billetsalget inde på den største tyske billetside www.eventim.de er billetterne revet væk. Volbeat har endda overhalet alle andre bands inde på siden. Det skriver Gaffa.
Rockbandet skal nemlig i denne uge ned og optræde for det tyske publikum til en af verdens største festivaler, Rock Am Ring i Nürnbergring, hvor blandt andet Kiss, Muse, Slash, Rammstein og danske The Storm vil støde til.
Inden da spiller bandet også for deres hjemland til Copenhagen Live den 2. juni, og vender tilbage igen på Skanderborg Festival den 5. august.