Foran et rekordstort ishockey-publikum på mere end 77.000 chokstartede Tyskland i aftes VM ved at slå USA.
Båret frem af de mange tilskuere slog værtsnationen et reservespækket amerikansk mandskab med 2-1 på en scoring i ekstratiden.
Men der kommer ikke til at være lige så meget hjælp til tyskerne i de kommende kampe. VM-starten på det ombyggede Bundesliga-stadion Veltins Arena, hvor Schalke normalt spiller, var et engangsarrangement.
Fremover skal værtsnationen spille kampene i Köln for 18.000 tilskuere - blandt andet den mod Danmark på onsdag.
Danmark starter VM i dag med en kamp mod Finland.