Den tyske anklagemyndighed har formelt anklaget den påståede nazistiske krigsforbryder John Demjanjuk for at have været medvirkende til 27.900 mord under i Anden Verdenskrig.
Det forlyder ikke umiddelbart, hvornår retssagen mod den nu 89-årige John Demjanjuk vil begynde
John Demjanjuk, der blev udleveret fra USA til Tyskland i maj i år, er anklaget for at have været med til de mange mord, da han var vagt under Anden Verdenskrig i dødslejren Sobibor.
Selv siger han, at han var uskyldig, og at han blev taget til fange i Ukraine, mens han kæmpede for russerne i den røde hær.
I 1988 blev John Demjanjuk dømt til døden i Israel for forbrydelser mod menneskeheden, efter at overlevende havde identificeret ham som vagt i den berygtede Treblinka-lejr.
Men den israelske højesteret omstyrtede dommen, og han vendte tilbage til USA.