Med søndagens triumf ved forbundsdagsvalget har Angela Merkel nok engang sat sine konkurrenter til vægs og samtidig indvarslet en ny æra i tysk politik, Merkel-æraen.

Tredje gang blev dermed lykkens gang for den østtyske kvinde, som forlængst har lagt det chauvinistiske øgenavn som Helmut "Kohls pige" bag sig. Nu bliver hun kaldt Mutti (mor, red.) og har i valgkampen markedsført sig med sine "sikre hænder".

Tilbage i 2005 var Merkel ellers tæt på at tabe det hele på gulvet efter en valgkamp, hvor tyskerne blev skræmt af hendes planer om en vidtrækkende skattereform.

Efter at CDU-formanden havde ført stort i hele valgkampen, fik socialdemokraten Gerhard Schröder hevet et uafgjort resultat i land og førte sig på valgaftenen frem som sejrherre, mens en sky Merkel gjorde store øjne i en nu legendarisk partilederdebat.

"Die Physikerin der Macht", magtens fysiker, som hun er blevet kaldt pga. sin doktorgrad og videnskabelige tilgang til politik, vidste dog, at hun sad med det længste strå.

Hun endte med at afløse Schröder som kansler, oven i købet i spidsen for en stor koalition med dennes SPD som juniorpartner, der gjorde sit arbejde overraskende godt.

Da tyskerne i 2009 igen gik til valg, stod Merkel atter til en storsejr. På valgaftenen svigtede mange af hendes konservative kernevælgere dog CDU og stemte i rekordstort antal på det liberale FDP for at give den store koalition dødsstødet.

I tredje forsøg er det nu lykkedes hende at overbevise de tyske vælgere, som er begejstrede for hendes stilfærdige og pragmatiske stil.

Og det i en grad, så hun i valgkampens eneste tv-duel med sin socialdemokratiske udfordrer kunne slippe af sted med at ønske seerne en fortsat god aften og sælge sig selv med ordene "mig kender De".

Vælgerne kender da også den barnløse kansler som hele forbundsrepublikkens Mutti.

En moderfigur, der ifølge en ny biografi med terapeutiske evner holder alverdens dårligdomme - i dette tilfælde finans- og eurokrisen - væk fra de tryghedshigende tyskere.

De kender hende også som en beskeden, jordbunden kvinde, der så sent som to dage før valget lod sig fotografere, da hun var ude at handle i et lokalt supermarked i Berlin.

Hvad hun står for rent politisk, har mange dog svært ved at hitte rede i.

På de bonede gulve i EU kræver en kontant Merkel reformer og nedskæringer af de kriseramte sydeuropæiske lande.

På hjemmebanen har hun lagt alle reformbestræbelser på hylden.

Hun har rykket sit parti så meget ind mod midten, at mange konservative ikke længere kan genkende CDU, der nu pludselig udfaser atomkraften, har afskaffet værnepligten og går ind for kvindekvoter.

- Merkel er den perfekte postpolitiker - en politiker, der ikke lægger sig fast, som har ingen eller få overbevisninger, skriver journalisten Stefan Kornelius i en ny biografi om kansleren.

Forceret passivitet, har den tyske politolog Karl-Rudolf Korte kaldt Merkels politiske stil, hvor hun i lang tid tøver, afvejer og først handler, når det er absolut nødvendigt - sådan som det var tilfældet med hjælpepakkerne til Grækenland.

Nyhedsmagasinet Spiegel mener dog, at Merkels eftermæle står og falder med, om hun i sin tredje embedsperiode tør træffe vidtrækkende beslutninger, som i første omgang ikke falder i god jord hos tyskerne, men som i sidste ende gavner landet.