De tyske mestre fra Stuttgart har fået øje på FC Københavns midtbane-canadier Atiba Hutchinson. Spillerens agent, Andreas Kirsch, bekræfter overfor Ekstra Bladet, at der er interesse fra et par klubber syd for grænsen. Udover Stuttgart skulle også Werder Bremen have lyst til at lægge en bunke millioner på bordet for FC København-spilleren.
»I den kommende tid, hvor Hutchinson skal spille Gold Cup i USA, skal vi diskutere, om han skal rejse nu eller vente,« siger Hutchinsons agent til Ekstra Bladet.
Efter sigende har Atiba Hutchinson allerede vendt tommelfingeren nedad, da den skotske storklub Glasgow Rangers bød på ham.