Et amerikansk missilangreb med et ubemandet fly har kostet op mod otte militante med tysk statsborgerskab livet.
Det rapporter internationale nyhedsmedier som Bloomberg, Al Jazeera og AP.
Angrebet skal have fundet sted i byen Mir Ali i Waziristan - Pakistans urolige stammeregion i nordvest.
Yderligere to tyskere er angiveligt alvorligt sårede.
Ofrene for angrebet formodes at være medlemmer af gruppen Jehad Al-Islami.
Angrebet kommer efter forlydender om, at en gruppe jihadister fra Hamborg står i spidsen for Al-Qaeda-planer om et koordineret terrorangreb mod europæiske byer.
Den tyske kansler Angela Merkels talsmand, Steffen Seibert, oplyser til Bloomberg, at de tyske statsborgeres død endnu ikke er bekræftet.