En norsk kvinde, som angiveligt blev voldtaget og siden fundet på bunden af en mørk fjord, ønskede selv at dø, lyder det fra hendes tyske eksmand Thomas Müller, som er tiltalt for at have dræbt hende.
- Jeg erkender strafskyld for, at jeg tog livet af min kone. Men jeg erkender kun delvist, for det var ikke planlagt. Jeg erkender ikke skyld for voldtægt, siger den tyske rørlægger, da sagen indledes i retten i Jæren i Vestnorge mandag.
Den 36-årige norske kvinde blev fundet på 70 meters dybde i Lysefjorden 4. maj i år. Anklagemyndigheden har tiltalt den dødes eksmand for overlagt drab og for at have voldtaget hende før drabet.
Tiltalte forklarer, at han hjalp sin kone med at begå selvmord.
- Hun følte sig mobbet på sit job. Vi havde planlagt, at Agnes skulle forsvinde. Det havde vi nok haft planer om i fem-seks måneder, siger Thomas Müller.
Mens anklager Tormod Haugnes læste tiltalen op, så den 34-årige tysker ifølge det norske nyhedsbureau NTB nærmest utålmodig ud.
Omkring 20 vidneudsagn skal høres i retten.
/ritzau/NTB
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.