En tyrker med permanent opholdstilladelse i Tyskland blev måske mishandlet af to tyske specialsoldater, da han blev taget til fange i Afghanistan i 2002. Beviserne mod de to soldater er så stærke, at de nu er sigtet for fangemishandling, skriver Reuters.
Ofret er den tyrkiske Murat Kurnaz, der blev født i Tyskland i 1982. Han har fortalt, at de to tyske soldater rev ham i håret og knaldede hans hoved ned i jorden under tilfangetagelsen i Afghanistan. Han blev efterfølgende sendt til fængslet i Guantanamo Bay, hvor han afsonede næsten fem år, inden han blev løsladt i august sidste år.
Ifølge anklagerne i sagen har Kurnaz identificeret den ene soldat på et fotografi. Den anden var på vagt med den identificerede på de samme tidspunkter, hvor mishandlingen skal have fundet sted.