Tyske nynazister tilstod mord på dvd

En højreorienteret, tysk terrorgruppe indrømmer at stå bag racistisk motiverede mord.
En højreorienteret terrorgruppe erkender at have forårsaget mindst ni udlændinges død.
En højreorienteret terrorgruppe erkender at have forårsaget mindst ni udlændinges død. Foto: www.colourbox.com

Det var med sikkerhed en højreorienteret, tysk terrorgruppe, der stod bag en stribe mord på udlændinge og likvideringen af en kvindelig betjent i Tyskland.

Det tilstår tre medlemmer af den nazistisk-inspirerede gruppe fra Zwickau på en dvd, der angiveligt skulle sendes rundt til indvandrerforeninger i hele Tyskland for at skabe skræk og rædsel.

Det skriver den tyske avis Der Spiegel.

Den 15 minutter lange dvd blev fundet i den lejlighed i Zwickau, som den ene af de tre nazister sidste fredag stak i brand delstaten Sachsen. Dvd'en var blevet kopieret i fire udgaver og lå klar til at blive sendt.

Indtil politiet fandt denne dokumentation for, at nazist-trioen stod bag de såkaldte Döner-mord, havde de ellers været på bar bund. Mordene, der naturligt nok har skabt røre i specielt den tyrkiske del af det tyske samfund, hører til de mest alvorlige, tyske forbrydelser siden murens fald i 1989.

To navngivne mænd og en enkelt kvinde er blevet identificeret som medlemmer af terrorgruppen. De to mænd valgte dog at begå selvmord for godt og vel 10 dage siden. Kvinden er dog i politiets varetægt.

Kilde: Der Spiegel

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.