Tysklands viceforbundskansler, socialdemokraten Sigmar Gabriel, siger, at den amerikanske milliardær Donald Trump, som er Det Republikanske Parti førende præsidentkandidat, udgør en trussel mod fred, social sammenhængskraft og økonomisk velstand.
I et interview i avisen Welt am Sonntag sætter Gabriel Donald Trump i sammenhæng med "højrefløjspopulister som Frankrigs Marine Le Pen og Hollands Geert Wilders".
Han siger, at Trump henvender sig til grupper, som er trængt eller foruroliget af globaliseringen, og lover dem en tilbagevenden til "en beskyttet eventyrverden".
- Hvorvidt det er Donald Trump, Marine Le Pen eller Geert Wilders - så udgør alle disse højrepopulister ikke blot en trussel mod freden og den sociale sammenhængskraft, men også mod den økonomiske udvikling, siger Gabriel, som har ledet Tysklands socialdemokratiske parti siden 2009.
- Højrefløjspopulisterne lover deres tilhængere en tilbagevenden til en eventyrverden, hvor det økonomiske liv er begrænset til deres eget lands grænser, siger Gabriel, der også er Tysklands økonomiminister.
Den ledende socialdemokrat understreger, at ingen lande vinder øget velstand ved at vælge isolation, og at eksportlande som Tyskland må arbejde for globalisering på en retfærdig måde.
I et separat interview, som også blev bragt søndag, svarer Merkel undvigende på et spørgsmål vedrørende Trump.
- Jeg kender ham ikke personligt, siger forbundskansleren.
Til et spørgsmål om Trumps hårde udfald mod hendes liberale flygtningepolitik, som den amerikanske politiker har kaldt "sindsyg" siger Merkel:
- Jeg ser ikke nogen grund til at kommentere det.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.