De tyske cykelelskere må undvære de direkte Tour de France-etaper på de landsdækkende kanaler ARD og ZDF.
De to public service-stationer dropper nemlig live-sendingerne med øjeblikkelig virkning. Det sker fordi en af det tyske hold T-Mobiles ryttere, Patrik Sinkewitz, har afleveret en urinprøve, der viste for høje værdier af hormonet testosteron.
Indtil den sag er afklaret ønsker de to stationer ikke at sende live fra cykelløbet, hedder det i en fælles erklæring fra tv-stationerne.