DSB anbefaler, at borgere undgår at rejse med tog til og gennem Tyskland i løbet af torsdag.
Det skyldes en varslet strejke i den tyske trafiksektor.
Det skriver DSB på sin hjemmeside.
- DB (Deutsche Bahn, red.) kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, om der kommer til at køre tog fra Flensburg og syd på.
- Derfor anbefaler vi, at man undlader at rejse med tog til/gennem Tyskland under strejken, da man risikerer at vente forgæves på et tog.
Strejken er varslet fra onsdag klokken 22 til torsdag klokken 18.
Dermed forventes togtrafikken genoptaget fra torsdag aften.
/ritzau/