Den tyske sladderpresse har kastet sig over Angela Merkels kavalergang.
Da den tyske forbundskansler i lørdags var inviteret med til åbningen af Oslos operahus, var hun i en lang sort kjole med dyb udskæring. Her blottede hun sin kavalergang så meget, at billederne fyldte mange tyske forsider i går. Blandt andet skrev den tyske avis Bild:
Merkel viser kløften.
Angela Merkel er uforstående overfor den megen opmærksomhed, som hendes attributter har fået ifølge hendes talsmand Thomas Steg.
- Forbundskansleren er chokeret. Hun er ikke oprørt over fremstillingen, da hun fik mange komplimenter. Men hvis verden ikke har noget vigtigere at diskutere end aftekjoler, hvad kan man så gøre? siger Thomas Steg til VG Nett.
Han uddyber, at Merkel ikke havde intentioner om at tage opmærksomheden fra den arkitektonisk flotte nye opera, og hun beklager, hvis hun overskyggede repræsentanterne fra det norske kongehus.
Dronning Margrethe var også med ved indivelsen. Hun bar en mere tækkelig sort kjole.