Mens Ulrik Wilbek frit kan plukke sit stærkeste hold, er Tyskland hårdt ramt af skader forud for lørdagens EM-semifinale mod Danmark.
Ikke mindst savnet af den jernhårde - og til tider svinske - Oliver Roggisch kan blive et stort problem for tyskerne.
Roggisch er helt ude, efter at han pådrog sig en fiberskade i kampen mod Sverige torsdag aften. Desuden er både Michael Kraus og
Sebastian Preiss tvivlsomme, mens tyskerne allerede tidligt i turneringen måtte sige farvel til storskytten Oleg
Velyky.
Ingen respekt
Men trods de mange skader, er der tilsyneladende ikke den store respekt for Danmark syd for grænsen. Der Spiegel hæfter sig ved, at Danmark ved de seneste fire mesterskaber ikke har formået at spille sig videre fra semifinalerne og kalder Danmark de evige to ere med henvisning, til at tyskerne plejer at trække sig sejrrigt ud af opgørene mod Danmark.
Fans sejrssikre
Også de tyske håndboldfans er sejrssikre. I en afstemning på Der Spiegels hjemmeside har 71 procent svaret, at Tyskland kommer i finalen, mens kun 18 procent mener, at Danmark er for stærke, og at tyskerne vil ryge ud i semifinalen.