Efter flere dages intens jagt har politiet i Tyskland pågrebet den 43-årige pædofile mand, der er mistænkt for at have dræbt en kun ni-årig dreng.
Den formodende drabsmand forsøgte natten til onsdag at begå selvmord ved at kaste sig ud foran et tog i Leipzig kun 200 meter fra den lejlighed, hvor liget af den 9-årige Mitja blev fundet forleden.
Den 43-årige mand er nu indlagt på sygehuset med alvorlige kvæstelser.
»Den mistænkte er trods sine kvæstelser ved bevidsthed og til at tale med,« siger en talsmand for politiet til Bild.de
Med helikoptere, varmesøgende udstyr og hunde har flere hundrede tyske politifolk i dagevis ledt efter den pædofilidømte mand.
Manden har flere gange tidligere har været fængslet for seksuelle overgreb mod børn, og billeder fra overvågningskameraer i byen viser den 43-årige køre rundt sammen med drengen, der lørdag aften blev fundet kvalt og voldtaget.