Tysk politi indstiller endnu ikke jagten på terrormistænkte.
Yderligere 10 eftersøgte er i politiet søgelys efter gårsdagens anholdelse af tre unge terrormistænkte i et sprægstofspækket sommerhus i Nordtyskland.
De mistænkte, der stadig er på fri fod, står formentlig bag den islamistiske terrorcelle, som de tre anholdte var medlem af.
De terrormistænkte er på flugt og deres gemmested kan både være i Tyskland og udlandet, skriver tyske Tagesshau.de. Viceindenrigsminister August Hanning sagde i morges til den tyske tv-station ARD, at det drejer sig om tyskere, tyrkere og andre nationaliteter. August Hanning slog dog fast, at den konkrete terrorcelle ikke længere udgør en fare for tyske borgere.
"Men den generelle terrorfare er ikke manet i jorden. Der er fortsat ordrer om at gennemføre angreb i Tyskland, og det gør os urolige," siger ministeren.
Onsdagens tre anholdte blev taget med 730 kilo kemikalier til sprængstof. Tyske efterretningskilder fortalte i går til avisen Die Welt, at sprængstoffet muligvis skulle bruges 11. september mod lufthavnen i Frankfurt og en militærbase. Der var tale om sprængstof, der ikke kunne holde sig mere end en uge.