131 passagerer fik sig en ubehagelig overraskelse, at et Airbus-fly fra Lufthansa lagde an til landing i lufthavnen i Hamborg. Og de kan takke en dygtig pilot for, at flyet ikke styrtede ned.
Flyet blev grebet af en kastevind og var tæt på at styrte ned under landingen, oplyser flere tyske medier. Flyet lagde an til landing med en hastighed på 250 km/t. Under landingen slingrede flyet kraftigt fra side til side, men takket være en hurtig manøvre fra piloten kom flyet på ret kurs igen, hvorefter flyet kom under kontrol igen.
En tysk privatperson optog landingen, og på videoen kan man tydeligt se, at piloten havde store problemer med at få flyet på jorden. Flyet kom skråt ind på landingsbanen. Lige inden landingen slingrede flyet pludseligt hårdt til venstre og den venstre vinge kyssede jorden, inden piloten fik kontrol over flyet og afbrød landingen.
Et kvarter senere bragte han flyet sikkert ned.
- Under landingen trykkede en vind den venstre vinge mod jorden. Vi stoppede med det samme indflyvningen - en manøvre, som vi ofte træner i vores uddannelses-program. En vanskelig flyvning..., siger piloten til bild.de.
Ingen kom ifølge bild.de noget til under den dramatiske landing.
Episoden fandt sted under den kraftige blæst i weekenden, der blandt andet lukkede lufthavnen i Salzburg lørdag formiddag.
Se den dramatiske landing her
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.