Den 74-årige rigmand Adolf Merckle, hvis familie har kontrol med flere af Tysklands bedst kendte selskaber, kastede sig mandag aften ud foran et tog og blev dræbt på stedet.
Hans familie bekræfter nu i en udtalelse, at der var tale om selvmord, da den mediesky milliardær efter at have forladt sit kontor blev ramt af et tog nær byen Blaubeuren.
Han efterlod desuden et selvmordsbrev, skriver Reuters.
Adolf Merckle blev i 2008 vurderet til at være verdens 94. rigeste person ifølge finansmagasinet Forbes.
Hans familie har kontrol med flere store tyske selskaber såsom HeidelbergCement og medicinalfirmaet Ratiopharm.
Familiens imperium blev dog bragt i fare sidste år, da Merckle fejlagtigt købte aktier i bilkoncernen Volkswagen.
Aktierne i HeidelbergCement faldt øjeblikkeligt med 12,5 procent, da nyheden om Adolf Merckles død blev offentliggjort.