Den afghanske regering afviser påstande om, at to tyske gidsler, der tidligere på ugen blev bortført af Taleban, er blevet skudt.
Afghanistans udenrigsministerium siger lørdag aften, at det ene af de to tyske gidsler fortsat er i live, mens det andet er død af et hjertetilfælde. Det skriver Netzeitung.de.
Der forhandles lige nu på højtryk for at få løsladt det overlevende gidsel, oplyser de afghanske myndigheder.
Tidligere på dagen forlod det ellers fra en talsmand for Taliban, at begge tyske gidsler var blevet skudt og dræbt, fordi den tyske regering ikke ville imødekomme Talibans krav om at trække de tyske tropper ud af Afghanistan.
Senere kunne den tyske avis Bild am Sonntag dog fortælle, at den såkaldte talsmand tilsyneladende ikke har nogen direkte forbindelse til Taleban.