Der skal være orden i sagerne, og den tyske fodboldklub Werder Bremen gider ikke spille dyrebar spilletid på spillere, der døjer med smerter eller infektioner, fordi de har fået lavet tatoveringer.
Derfor forbyder klubben nu sine spillere, at få lavet flere tatoveringer, så de altid kan præstere ordentligt for deres fede hyre. Det skriver flere udenlandske medier.
De spillere, der allerede har tatoveringer spiller videre som altid, men klubben forbyder altså spillerne at få flere.
Beslutningen kommer efter at en af Werder Bremens rivaler, Hamburger SV, sidste sæson måtte undvære angriberen Eljero Elia, fordi der gik infektion i en tatovering han fik lavet. Den risiko vil man altså ikke løbe i Bremen.