Hans-Kristian Vittinghus skal alligevel med til VM, der i år afholdes i schweiziske Basel.
Et afbud fra tyske Alexander Roovers betyder således, at den danske badmintonspiller er kommet med til årets største turnering.
Det bekræfter Hans-Kristian Vittinghus over for Ritzau.
Vittinghus nåede ved sidste års VM til tredje runde - eller ottendedelsfinalen - hvor det blev til et nederlag til indiske Sai Praneeth.
I 2017 røg danskeren ud i første runde.
Vittinghus er lige nu nummer 25 på verdensranglisten. I sidste uge deltog han i Japan Open, hvor det dog blev til exit i første runde efter nederlag til verdensetteren Kento Momota, der var på hjemmebane i turneringen.
VM i badminton afholdes fra 19. til 25. august.
/ritzau/