Det 18 år gamle hus, som styrtede sammen i den tyrkiske by Balcilar og kostede mindst 17 piger livet, var bygget af elendige materialer og var desuden slet ikke godkendt siger en lokal ingeniør til The Times of India.
- Husets kvaltet var af en yderst ringe forfatning. Hvis der var blevet brugt ordentlige materialer, ville det som minimum have forhindret, at huset brød sammen på den måde, som det var tilfældet, siger lederen af den lokale ingeniør-organisation, Ugur Ibrahim Altay.
Sent fredag aften stoppede redningsarbejderne med at grave efter overlevende, efter de netop havde reddet to personer ud med livet i behold.
Men kort efter genoptog militæret eftersøgningen, da en pige blev meldt savnet af sin familie. Hun havde sovet i bygningen.