Redningshold søger i øjeblikket efter snesevis af mennesker fanget i murbrokkerne efter et jordskælv på 5,7 på richterskalaen onsdag ramte det østlige Tyrkiet og dræbte mindst syv mennesker, der befandt sig i sammenstyrtede bygninger.
Det er igen byen Van, hvor flere hundrede mennesker omkom den 23. oktober, der endnu en gang er ramt, skriver BBC.
Dengang ramte jordskælvet 7.2 på richterskalaen og dræbte 600 mennesker.
Onsdagens jordskælv har fået 20 bygninger til at styrte sammen, og mindst 50 mennesker er fanget i ruinerne.
Værst er det gået ud over et seks-etagers hotel, hvor journalister og redningsfolk opholdt sig.
23 mennesker er indtil videres blevet reddet ud i live, men der er fortsat mange flere, som er fanget i ruinerne.
Alle på nær tre af de bygninger, som styrtede sammen var tomme, da de allerede var blevet evakueret efter jordskælvet den 23. oktober.
Tusindvis af mennesker blev gjort hjemløse dengang, og mange bor stadig i telte i det kolde vejr.
Tyrkiet er særligt sårbar over for jordskælv, fordi landet ligger på store geologiske brudlinjer.
Kilde: BBC