De internationale spændinger omkring den formodede giftangreb på en forstad i Damaskus, Syrien, skaber en heftig debat om adskillige landes ønske om at gribe ind. Giften har kostet over 1.000 civile livet.
Nabolandet Tyrkiet, der huser et væld af syriske flygtninge, signalerer, at man er parat til at angribe Bashar al-Assad styret skulle der danne sig en international koalition.
Tyrkiets udenrigsminister Ahmet Davutoglusiger i henhold til avisen Miliyet, at erklæres regeringen for ansvarlig, vil man være med til at intervenere - også selv om FNs Sikkerhedsråd måske ikke godkender et indgreb, skriver Wall Street Journal.
Længe ønsket
Tyrkiet er en af verdens største militære magter, og landet har de sidste to år promoveret indgreb i Syriens borgerkrig. Blandt andet for at stoppe volden ønsker Tyrkiet en ikke-flyvezone over Syrien. Samtidig ønsker Ankara en sikkerhedszone langs grænsen på syrisk territorium, for at dæmme op for flygtningestrømmen på egen side af grænsen.
De seneste nyhedsrapporter fortæller, at et FN team i landet for at studere netop misbrug af gift er blevet beskudt af snigskytter. Syrien har officielt givet adgang til gruppen, men måske bliver de forhindrede i at udføre deres job. Formålet med teamets arbejde er både at etablere facts og pege på de ansvarlige.