Torsdag sendte Tyrkiet bandbuller mod Forbundsdagen i Berlin, da de tyske parlamentarikere vedtog en resolution, der omtaler det armenske folkedrab.
Fredag er tonen en helt anden og mere forsonlig fra den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim.
- Tyrkiet og Tyskland er to meget tætte allierede. Ingen skal forvente, at forholdet pludseligt vil forværres totalt på grund af denne eller andre beslutninger, siger Binali Yildirim på en pressekonference.
Derfor kan Tyrkiet "godt sige noget", slår premierministeren fast.
Piben har således fået en anden lyd i Tyrkiet, som tidligere har kaldt afstemningen en "historisk fejltagelse".
Torsdag lød det, at Forbundsdagens beslutning om at kalde osmannernes drab på armeniere i 1915 for et folkedrab kunne belaste forholdet mellem landene meget alvorligt.
Tyrkerne kaldte landets ambassadør i Berlin hjem til møde i Udenrigsministeriet i Ankara. Samtidig blev en tysk chargé d'affaires indkaldt til samtaler samme sted.
Tyrkiets udenrigsministerium kaldte afstemningen i det tyske parlament for "et eksempel på uvidenhed og manglende respekt for lov og ret."
Og Tyrkiets vicepremierminister, Numan Kurtulmus, har sagt, at den tyske beslutning er "en historisk fejltagelse".
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.