Tyrkiet har onsdag tilsyneladende gjort alvor af sine udmeldinger om ikke at ville acceptere Sverige og Finland i forsvarsalliancen Nato. I hvert fald har Tyrkiet, der er en del af Nato, onsdag sat en stopper for de første diskussioner om at optage de to lande i alliancen.
Det oplyser unavngivne kilder fra Nato til det tyske nyhedsbureau dpa.
Den tyrkiske regering kræver, at Sverige og Finland udleverer 30 personer, der af Tyrkiet beskrives som værende terrorister. Det drejer sig om personer, der har forbindelse til Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) eller den muslimske lærde Fethullah Gülen.
Gülen og hans tilhængere er under anklage for at have stået bag et fejlslagent kup mod præsident Recep Tayyip Erdogan i 2016.
- Vi har bedt dem om at udlevere 30 terrorister, men de har afvist at gøre det, siger præsident Erdogan onsdag i det tyrkiske parlament.
- I vil ikke sende terroristerne til os, og så beder I om vores støtte til jeres Nato-medlemskab. Vi kan ikke sige ja til at gøre sådan, at denne sikkerhedsorganisation mangler sikkerhed, siger han.
Alle skal sige ja
Allerede mandag meddelte Tyrkiet, at landet "ikke vil sige ja" til Nato-ansøgningerne fra Sverige og Finland. Onsdag har de så bremset de første skridt i processen, skriver både dpa og avisen Financial Times.
Alle Nato-lande skal sige ja, før Sverige og Finland kan optages.
Alliancen består i dag af 30 lande - herunder Danmark, Norge og Island.
Det er Ruslands krig i Ukraine, der har udløst Nato-ansøgningerne fra Sverige og Finland. Nato spiller også en væsentlig rolle i forbindelse med krigen.
Rusland har krævet en garanti for, at Ukraine aldrig vil blive en del af alliancen. Det krav har Nato nægtet at imødekomme. Ifølge russerne vil det true deres sikkerhed, hvis Ukraine tilslutter sig Nato.
Mange Nato-lande har støttet Ukraine med militært udstyr, efter at landet er blevet invaderet af Rusland. Der er dog ikke blevet sendt Nato-soldater ind i Ukraine, fordi Ukraine ikke er en del af forsvarsalliancen.
/ritzau/