Den 48-årig mand, der i går blev anholdt og sigtet for drab på den forsvundne Lisa Sofie Andersen, slap i dag for varetægtsfængsling.
Retten i Glostrup besluttede ved et grundlovsforhør torsdag eftermiddag at oprette anholdelsen i tre gange 24 timer.
"Retten finder, at det materiale, vi har fremlagt ikke er godt nok til en varetægtsfængsling," erkender efterforskningsleder Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi over for Newspaq.
I stedet for at have de normale tre uger til at arbejde på sigtelsen skal politiet nu arbejde hurtigt hen over nytåret for at finde mere belastende bevismateriale mod manden.
"Så har vi tre dage til at finde yderligere bevis, hvis vi gerne vil have ham varetægtsfængslet," siger Charlotte Skovby.
Han er fortsat sigtet for at have dræbt den 37-årige kvinde, der forsvandt 22. december kl. 16 efter at have været på arbejde i Herlev.
Hendes lig er endnu ikke fundet trods intens eftersøgning. Og politiet ønsker fortsat henvendelser fra borgere, der kan have oplysninger om hendes forsvinden.
Efter at have arbejdet på Herlev Bygade kom Lisa Sofie Hansen hjem fra arbejde kl. 16.10 den 22. december, hvorefter hun forsvandt.