Han er 69 år gammel og vejer en del for meget.
Alligevel har den succesrige modeskaber Erik Brandt ingen som helst problemer med at nedlægge damer. Det skriver Se og Hør.
Brandt fortæller, at hans succes med damerne tog fart efter en artikel i Børsen, hvor der stod, at han nu var klar til at komme videre efter hustruen gennem 45 år Margit Brandts død.
- Efterfølgende kunne jeg ikke gå på gaden, uden at smukke piger kom over, ringede og e-mailede til mig, fortæller modemanden.
Det kan dog komme til at blive et endnu mere overdådigt singlemarked, Erik Brandt bevæger sig i. Den tunge herre er nemlig opsat på at tabe sig.
- Jeg er helt bestemt en ombejlet herre, og det kan man jo ikke forstå med den store mave. Men det er jeg, og nu er jeg ved at tabe mig 20 kilo, afslører Brandt.
Og så afslører Erik Brandt også, at der altså er én, mere speciel kvinde, som han ser ekstra meget. En rødhåret dame, som han ikke afslører identiteten på...
Kilde: Se og Hør