New Moon dominerer for tiden på de amerikanske og internationale boxoffice lister, og de største tilhængere findes blandt de unge piger og kvinder, der er vilde efter at se hovedrolleindehaveren Robert Pattinson og skuespilleren Taylor Lautner.
Den tredje film i Twilight-sagaen 'Eclipse' indeholder dog en masse voldsomme scener, hvilket kan betyde, at filmen vil få en anden rating end de to foregående film.
Ifølge Pattinson kan filmen meget vel blive uegnet for børn under 17 år.
"Den er meget anderledes end New Moon. Der er mange andre roller, og den har kæmpe store kampscener. Jeg har aldrig lavet noget lignende i nogle andre film," siger Robert Pattinson ifølge digitalspy.co.uk.
Summit Entertainment, der står bag filmen, er bestemt ikke glade for den vurdering og mener ikke, at der bliver nogen risiko for, at børn ikke kan få lov at se filmen, da det netop er det unge segment, filmen henvender sig til.