Der er ikke noget, som fly-forsinkelser, der kan få folk op i det røde felt. Men passagerene ombord på et Delta-fly fra Atlanta i USA til Barcelona i Spanien, er nok taknemmelige for, at flyet pludselig vendte om i luften.
En passager havde fået voldsom diarré på flyet, som kun havde fløjet en times tid, da hele midtergangen pludselig var fuld af afføring. Passageren var simpelthen ikke nået hele vejen ud på toilettet, da det gik alvorligt galt.
Af sikkerhedsmæssige årsager, blev piloten bedt om at flyve tilbage til lufthavnen i Atlanta.
Pilotens besked til kontroltårnet er blevet optaget og lød sådan her:
- Det er et problem med biologisk fare, vi havde en passager, der havde diarré hele vejen gennem flyet, så de vil have os til at komme tilbage til Atlanta, lyder pilotens ord ifølge cnn.com.
På twitter kan man se et klip fra det tomme fly, som altså er dækket af afføring hele vejen ned igennem midtergangen.
Se klippet her.
Der var 336 passagerer ombord på flyet, som måtte vente i lufthavnen mens afførings-faren kom under kontrol.
De nåede frem til Barcelona med otte timers forsinkelse. Om den uheldige passager med diarré også var med, melder historien desværre ikke noget om.