Naboerne begyndte højlydt at beklage sig over, at kinesiske Wang Yiwen ikke hilste, når de mødte ham. Ganske langsomt gik sandheden op for den unge mand. Han havde en dobbelt-gænger i området.
Nu har blodprøver fastslået, at det ikke bare er tilfældigheder men genetik, der er skyld i ligheden mellem Wang Yiwen og Xiang Nan. De er tvillingebrødre og blev ved en fejl forbyttet ved fødslen. I stedet voksede Wang Yiwen op med en anden dreng i den tro, at de var tvillingebrødre.
Fælles bekendte havde tidligere introduceret dem for hinanden, fordi de lignede hinanden så meget. Dengang blev det slået hen som tilfældigheder, men da naboerne også begyndte at brokke sig, måtte Wang fortælle sine forældre om Xiang Nan, der lignede ham på en prik.
Brødrene har nu sagsøgt hospitalet og kræver 850.000 kroner i erstatning og en undskyldning.