Små tvillingepiger efter fatal ulykke: Gik efter hjælp
Vejen, hvor ulykken skete, og et hjerteskærende billede af Corey med sine døtre, da de i sidste uge hentede familiens juletræ. (Foto: GoFundMe & NBC)
I weekenden var der en, som holdt hånden over to små piger.

Det er næsten som et lille julemirakel, selv om baggrunden er tragisk: En bil kommer kørende sent fredag aften på en øde strækning i den amerikanske delstat Washington, da føreren mister herredømmet over den, og bilen kører ud gennem et rækværk og styrter 60 meter ned i en skrænt og bliver smadret.

Chaufføren bliver dræbt på stedet, mens hans tvillingedøtre på bare fire år mirakuløst overlever. Begge piger kravler ud af bilvraget og forcerer den stejle skrænt, når op på vejen igen og vinker en forbipasserende bil ind til siden, hvorefter der bliver slået alarm.

De var spændt fast i kørestole, som har reddet deres liv, mens deres 47-årige far, Corey Simmons,  desværre ikke brugte sin sikkerhedssele.

Pigerne blev hurtigt genforenet med familiemedlemmer. Sherif for Washington State Police, Heather Axtman, udtaler, at tvillingerne var "ekstremt modige, tapre og snarrådige", og det reddede deres liv.

Pigernes bedstemor Rebecah Crider fortæller, at familien er traumatiseret på grund af ulykken, men på samme tid taknemmelige over, at pigerne overlevede. Ydermere sender de varme tanker til den kvindelige bilist, som tog sig af tvillingerne og tilkaldte hjælp.

 

 

 

 

 

via Listen To News