De er vilde med Thailand og har begge thailandske kærester.
Anders blev forlovet tilbage i 2015 med kæresten Don, som også er medejer af deres restaurant i Thailand, men endnu har Torben ikke taget samme skridt - på knæ altså.
Men det frieri kan snart være på vej, afslører han over for herognu.dk.
- Jo, det skal jeg nok på et tidspunkt, lyder det fra Torben til ugebladet som svar til, om han snart skal giftes med sin kæreste.
- Det er ikke planlagt endnu, jeg ved det sgu ikke helt lige, fortsætter han og slår dog fast, at det skal ske før han og broderen selv flytter til Thailand.
Tvillingerne fra Holstebro er på vej tilbage på din skærm med en ny sæson af deres egen dokumentarserie "Anders og Torben: Tvillingerne fra Holstebro" - måske med et frieri.