DR-stjerne tog sit eget liv
Dina Al-Erhayem magtede ikke livet mere. (Foto: Scanpix)
44-årige Dina Al-Erhayem fra "Dinas dates" og "Univers" er gået bort.

Dina Al-Erhayem, som tonede frem bl.a. i de muntre talkshows på DR2, "Dinas dates", er fundet død søndag den 29. december.

Familien skriver i et åbent opslag på facebook således:

"Med de tungeste hjerter har vi netop sagt farvel til vores højt elskede søster.

Dina har de senere år i stigende grad kæmpet en særdeles vanskelig kamp mod psykisk sygdom. Vi - og mange andre - kæmpede for hende og håbede til det sidste, at hun ville vælge livet.

Med den dybeste sorg fandt vi hende her til formiddag den 29. december i hendes lejlighed – hun havde desværre opgivet livet. Det er så ubærligt, at ord ikke kan beskrive vores sorg.

Vi elsker dig så højt Dina Al-Erhayem – du vil altid være i vores hjerter.

På vegne af familierne:

Meriam, Jan & Anja."

Dina var 30 år, da hun for første gang tog tørnen som tv-vært og var på dates med blandt andre Henrik Qvortrup, Anders Matthesen, Bjarne Riis, Alexander Kølpin, Naser Khader, Mads Mikkelsen og mange flere.

Hun var uddannet skuespiller fra Århus Teater i 2003 og opvokset i Gilleleje med en dansk mor, en irakisk far og tre ældre søskende.

Hun foretog en personlig kolbøtte, da hun fra at være ateist blev kristen, lod sig døbe og i øvrigt holdt foredrag om tro og mirakler. Også noget hendes andet populære program "Univers" – ligeledes på DR2 – handlede om.

Da det dengang radikale folketingsmedlem Naser Khader fejrede sin 40-års fødselsdag med en reception på Christiansborg ti 2003 blev han overrasket af Fadime Turan t.v. og Dina Al-Erhayem t.h. i brudekjole som underholdt politikeren. Et par år senere var hun på date med Naser i programmet "Dinas dates". Foto: Scanpix

 

 

via Listen To News