TV 2 Radio er klar til at overtage Superligaen, hvis spareplanerne kommer til at betyde, at DR må give slip på rettighederne. Det skriver Business.dk.
- Der er ingen tvivl om, at vi er meget…vi er helt klart interesseret i at forhandle rettigheder til Superligaen med DR, siger administrerende direktør for TV 2 Radio, Jens Rohde.
Allerede inden TV 2 radio gik i luften, sagde den administrerende direktør, at kanalen var interessert i rettighederne.
DR har endnu ikke afsløret, hvad der kommer til at ske med kanalens dækning af Superligaen.