TV2 kommer til at vise håndbold i stort omfang helt frem til 2020.
Det står fast, efter at TV2, Divisionsforeningen Håndbold og Dansk Håndbold Forbund (DHF) har forlænget samarbejdsaftalen med yderligere fem år frem til 2020. Det oplyser parterne i en fælles pressemeddelelse.
Den nye aftale betyder, at TV2 allerede fra sæsonen 2013/14 vil sende minimum 35 kampe på TV2's hovedkanal, og at man fra 2015/16-sæsonen vil vise yderligere 50 kampe på en eller flere af stationens kanaler.
Aftalen tilfører ifølge pressemeddelelsen dansk håndbold et trecifret millionbeløb.
/ritzau/