Dansk Melodi Grand Prix 2024 var nærmest kun lige gået i gang, da de meget vågne seere kunne se Sara Bros ene bryst på vej ud af kjolen.
Da Sara Bro sammen med Stéphanie Surruge slog begejstret ud med armene for at immitere Birthe Kjær, hoppede hendes ene bryst næsten ud af den stramme kjole fra Soeren Le Schmidt.
Hovedpersonen opdagede det først senere, men havde det helt fint med oplevelsen, forklarer hun til herognu.dk.
- Jeg anede det ikke før nu her. Og så tænkte jeg bare: Fedt. Så er Melodi Grand Prix'et kommet med i "Free the niple"-bevægelsen. Det synes jeg er godt, sagde Sara Bro, der hentyder til, at kvindelige brystvorter er bandlyst på blandt andet Facebook og Instagram.
Stephanie Surrugue og Sara Bro kan iøvrigt glæde sig over, at de i den grad var medvirkende til en gedigen succes.
Roserne er haglet ned over de to kompetente og smilende værter - og seerne var med hele vejen.
Næsten en million danskere tunede lørdag aften ind på DR1 for at blive underholdt af de to værter og årets otte deltagende sange.
Helt nøjagtig 966.000 seere fulgte med i showet – og så er der endda ikke regnet dem med, der har set det via DRTV, fortæller analysefirmaet NIELSEN.
Det gør selvfølgelig også Dansk Melodi Grand Prix til ugens mest sete program med længder foran det næstmest sete "I hus til halsen" på samme kanal.