- Jeg har fået ballonudvidelser – faktisk hele ni af slagsen, så det er den helt hårde tur, og nu håber jeg det er sidste gang.
Det fortæller Louise Houvenaeghel til Kendte.dk.
Louise Houvenaeghel fik for tre år siden en en stomipose, efter hun akut blev indlagt med en sprængt tyktarm.
Siden har hun været plaget af komplikationer, som altså har betyder hele ni ballonudvidelser.
- De to tarmstykker er blevet sat sammen efter stomien, men jeg har udviklet en masse arvæv, der lukker sammen bag bugvæggen, fortæller hun til Kendte.dk.
55-årige Louise Houvenaeghel har hele tiden været åben om sin stomi og operationerne. Således viste hun for to år siden arene frem på Instagram.
Louise Houvenaeghel har tidligere dannet par med "Løvens Hule"-investoren Jan Lehrmann, der er far til de to yngste af Louises fire børn.
Louise hed Lehrmann, indtil hun i 2013 blev gift med den tidligere TV2-vært Jes Dorph-Petersen. Hun tog Dorph-Petersen til efternavn, men vendte hun tilbage til sit pigenavn Houvenaeghel, da de i 2015 blev skilt.