- Det er ikke acceptable adfærd!
En pony, der blev dræbt og sprættet op med kniv på en strand, er for meget af det gode for den tidligere studievært Suzanne Bjerrehus, skriver Ekstra Bladet.
Hendes udbrud kommer ovenpå gårsdagens tilståelse fra tv-kokken Camilla Plums søn Carl, som afslørede via et åbent brev til sin mor på hjemmesiden Modkraft.dk, at det var ham, der i weekenden slog familiens pony Tarzan ihjel i Tisvildeleje.
- Den dreng har et problem af en eller anden art, når han kan finde på det, siger en forarget Bjerrehus til avisen. Bjerrehus har selv sommerhus i netop Tisvildeleje.
- Man går altså ikke ned og slagter en lille hest eller pony på en strand. Der er et eller andet galt, men jeg ved ikke, hvad der er sket for den søn oveni hans hoved, forklarer hun videre.
Suzanne Bjerrehus fremhæver også, at det er for galt, at der ikke var en dyrlæge til stede, da ponyen Tarzan blev aflivet.
- Jeg bliver syg, når jeg ser dyremishandling, siger hun til Ekstra Bladet og understreger, dyrene har ikke andre end os.
Desuden falder det også den tidligere tv-vært for brystet, at sønnen Carl valgte at skrive det åbne brev.
- At man skriver et brev inde på Modkraft.dk, tyder på, at han lige har mistet jordforbindelsen i øjeblikket. Der er et eller andet galt, og han skal måske lige have noget lægehjælp, lyder det barmfrit fra Suzanne Bjerrehus, der har ondt af Camilla Plum.
- Det må være det værste, der kan ramme en mor, at ens søn er derude, hvor folkehadet kammer helt over. Jeg har virkelig ondt af hende, melder Bjerrehus til Ekstra Bladet.
Kilde: Ekstra Bladet