DR-værten Mette Bluhme Rieck og hendes kæreste, Kasper Nielsen, har købt hus i Charlottenlund for svimlende 13,5 millioner kroner. Det skriver SE og HØR.
Indtil nu har parret og deres to små børn boet i en lejlighed i Nordhavnen i København, men til efteråret rykker den lille familie altså fra lejlighed til hus.
For de mange millioner, får familien rigtig mange kvadratmeter. Huset rummer hele 220 kvadratmeter bolig samt en kælder på 110 kvadratmeter.
Det er opført i 1934 og er ifølge ugebladet en funkisvilla. Det bedste ved huset er dog haven, siger tv-værten til Ekstra Bladet:
- Vi er super glade - vi har ledt efter drømmehuset i et par år, og nu var det der pludselig. Vi synes, det virker som et super dejligt område, og huset har verdens fineste, gamle have - som jeg glæder mig helt vildt til at tage i brug. Efter nogle år i lejlighed trænger jeg til græs under fødderne. Det bliver skønt at få have til drengene, siger Mette Bluhme Rieck til Ekstra Bladet.
Mette Bluhme Rieck har dannet par med Kasper Nielsen, der er vurderings- og salgsdirektør hos Auktionshuset Bruun Rasmussen, siden 2014. Sammen har de sønnerne Viggo og Bille, der er henholdsvis snart fire og knapt et halvt år gamle.
For nylig afslørede parret, at de har været forlovet i et par år og oprindeligt skulle have været gift i 2020. Så mon ikke der snart også er et bryllup farvandet.